KORTTIDS UDLEJE AF DIN LEJLIGHED ER IKKE TILLADT

Vedtægter

Det er ikke tilladt at korttidsudleje din lejlighed

Som ejer af en lejlighed i Prinsessegården er der i vedtægterne nogle regler som skal overholdes – én af dem er, at din lejlighed ikke må lejes ud i kortere tid. Dvs. f.eks. via AirBnB eller lignende.

Du kan som ejer umiddelbart ikke korttidsudleje din lejlighed i Prinsessegården. Dette skyldes at der i foreningens vedtægter er lagt et meget klart forbud mod kortidsudlejning via eksempelvis AirBnB eller tilsvarende.

Korttidsudlejninger er populære, men er samtidig også overrepræsenterede ift. klager over støj eller uhensigtsmæssig opførsel.

Forbud gælder altså AirBnB men også andre lignende korttidsudlejninger

Vi ved at det kan være fristende at udleje din lejlighed henover sommeren eller i forbindelse med at du selv er ude at rejse, men forbuddet mod udleje af din lejlighed i Prinsessegården gælder for korttidsudlejning som eksempelvis AirBnB. Det er med andre ord ikke tilladt jf. foreningens vedtægter.

Udlejning – og derved fremmede mennesker i bygningen – er i flere tilfælde forbundet med en stigning i antallet af indbrud, utryghed blandt de ældre beboere, samt den største kilde til brud på husordenen. Fra bestyrelsens side kan vi eksempelvis bekræfte, at størstedelen af de klager vi modtager omkring støj eller dårlig håndtering af affald, relaterer sig til korttidsudlejning på eksempelvis AirBnB.

Har du spørgsmål til reglerne omkring udleje, er du altid velkommen til at spørge bestyrelsen til råds. Find kontaktinformation her.

Udleje kan ende galt

Du må godt leje ud på formel langtidsaftale – men OBS – Du kan ende med en lejer du ikke kan slippe af med og til meget billig leje!

Hvis du udlejer til en lejer, kan du faktisk ende med at hænge på en billig leje og en lejer du ikke kan sætte ud igen. Dette uanset hvad din kontrakt siger om lejen og varigheden. Dette fordi lejelovens beskyttelse af lejere er meget vidtgående og kan medføre at du helt mister råderetten over din bolig.

Læs mere hos finanshus.dk

Hvis en myndighed kontakter ejerforeningen vil vi svare på eventuelle spørgsmål, og vi kan ikke hjælpe dig med at bryde reglerne, hverken dem på ejendommen eller andetsteds.


STOPPER VANDHANEN - SNAVS I RØRENE?

Vedligeholdelse

Stopper vandhanen - snavs i rørene

Stopper din vandhane? Her er nogle gode tips.

Nogen gange er der ingen eller lidt tryk på din vandhane og det kan skyldes snavs i rørene.

Vandrørene i Prinsessegården er fra 1957 og vedtaget til udskiftning (se seperat emne). Indtil da skal vi leve med at der nogen gange frigives snavs som ender i din vandhane. Dette kan ske løbende eller i forbindelse med nødvendig lukning ifm. udskiftning af vandhaner eller andet VVS arbejde.

Oplever du problemer så kan du med fordel først rense evt. filtre i dine vandhaner.

Ønsker du VVSer på så er der i første omgang dig der skal tilkalde en VVS’er. Denne vil så tage fat i ejendommens vicevært eller inspektør hvis problemet er udenfor lejligheden.

Bemærk: Vi har hørt fra fagfolk at især termostat- og lignende avancerede blandingsbatterier kan give et problem, hvor haner som de oprindelige sjældent gør.

Bestyrelsen har fået lavet skilte til de mange steder hvor en VVS kan lukke og åbne for vandet. Skiltene opfordrer på dansk og engelsk til forsigtig genåbning efter lukning.

 

Hvorfor er det lejligheden og ikke ejendommens ansvar? Prinsessegården følger tidligere praksis og andre ejendommes praksis om en skarp adskillelse mellem ejendommens rør og ejerlejlighedens rør. Kun hvis vand f.eks. udebliver eller tryk er for lavt ved overgangen er det ejendommen der har ansvaret, ikke hvis der f.eks. sker en forstoppelse i ejerlejlighedens rør/haner pga. indkommen skidt, uanset årsag til dette.


HUNDE & HUSDYR

Husorden

Hunde & husdyr

Det er ifølge de gældende vedtægter ikke tilladt at holde husdyr i Prinsessegården. Dette omfatter både hunde og katte, men ikke “smådyr”, der dækker eksempelvis hamstere, fisk eller ondulater.

Det er ikke tilladt at anskaffe sig husdyr.

Grundet tidligere tvivl om reglerne og deres håndhævelse er bestyrelsen bekendt med at der er enkelte i foreningen, der holder husdyr.

Bestyrelsen har i 2019 besluttet at reglerne skal overholdes og hverken bestyrelsesmedlemmer, administration eller vicevært kan give tilladelse.

I forbindelse med et nedstemt forslag om at tillade husdyr på 2021 generalforsamlingen, så er det bekræftet at bestyrelsen, administrationen og vicevært fortsat skal nægte tilladelse til husdyr.

Har man af tidligere bestyrelser eller administrationen fået OK til husdyr, og kan man dokumentere dette, så kan man beholde dyret i dens levetid. Dette vil for hunde kunne dokumenteres via registreringsattest fra Dansk Hunderegister.

Det er tilladt at holde såkaldte “smådyr”, der omfatter eksempelvis hamstere, fisk eller ondulater.

Må jeg få besøg af husdyr?

Foreningens forbud mod at holde husdyr betyder ikke, at du ikke må have besøg af husdyr, men er husdyret så ofte på besøg, at kan betragtes som om, at du alligevel holder husdyr er dette ikke tilladt. Denne vurdering tilfalder i første omgang bestyrelsen.

Oplever du problemer med et husdyr?

Oplever du problemer med en husdyr, f.eks. en hund – uanset om den er tilladt fra tidligere eller ej – så påtal genen til ejer så vidt muligt. Det er ikke sikkert ejeren er klar over problemet og det er mere effektivt fremfor en eskalation via ejerforeningen.

Skal ejerforeningen behandle sagen så skal vi have en log over gener – dato, klokkeslet, hvad der oplevedes af gener og hvorfor det var en gene.


SAMMEN OM AT BO SAMMEN - STØJ

Husorden

Sammen om at bo sammen - Støj

I prinsessegården bor vi sammen og det skal vi være fælles om.

Mange førstegangs lejligheds beboere er overrasket over hvor lydt her er – måske man først opdager det først når der står én og klager ved entredøren. 

Det er meget klare regler – blandt andet

// Vis hensyn, huset er fra før regler om lydisolering i ejendomme

// Håndværktøj kun hverdage kl. 09–19

// Mindre reparationer, f.eks. ophængning af billeder i weekend kl. 10-16

// 8 dages varsel derudover på længerevarende arbejde

// Lyd og anden underholdning må ikke genere naboerne

// Særlig hensyn til nattero ifm. sen aften og tidlig morgen

// I særlige tilfælde skal der laves opslag, stadig med hensyntagen

// Ikke tilladt at spille for åbne vinduer og døre (politivedtægt)

// Altaner: Forbudt at larme, kl. 22 fuldstændig ro her

At tage hensyn giver alle en god søvn.

Det er mest effektivt at kontakte personligt, og når det sker.

// Det giver oftest øjeblikkelig løsning

// Den støjende part vil opleve at der bor andre søde mennesker som desværre generes

    (Oftest er det manglende omtanke, måske de sidst har boet i hus)

 

Sekundært skal man notere hændelsesdetaljer og hvis det gentager sig, hvorefter man kan kontakte administrator/vicevært med disse detaljer.

// Det er ikke muligt for os at agere uden specifikke detaljer

// Det ultimative fører i retten hvor vi skal bruge log (og vidner)