Gode råd

Parkering i Prinsessegården

E/F Prinsessegården har ingen private parkeringspladser at tilbyde beboerne, men har til gengæld adgang til nogle af Københavns bedste offentlige p-forhold, samt mulighed for at købe adgang til privat p-kælder gennem naboejendommen.

Offentlige parkeringspladser

Foran E/F Prinsessegården ligger en stor offentlig parkeringsplads med godt 100 pladser, samt 150 yderligere parkeringspladser i området på modsatte side at Dronningens Tværgade og i den nærmeste del af Adelgade. Hertil afmærkede handicappladser.

Parkeringspladsen ligger i “Grøn” zone for korttidsparkering. Beboerlicens kan købes gennem Københavns Kommune.

Oversigt over parkeringszoner, Københavns Kommune.

Ladestandere til elbiler

I 2022 har kommunen ladet 4 Clever ladestandere opføre på den fælles parkeringsplads med plads til opladning af 8 el- og hybridbiler.

Ladestanderne er “Type 2” og lader med op til 22 kW, dog med et praktisk ladeniveau på omkring 11 kW når begge udtag er i brug på samme ladestander.

Hvis du ønsker at benytte ladestanderne skal du enten anskaffe en ladebrik til Clevers ladenetværk eller hente deres app fra Google Play Store / Apple App Store, hvorigennem du kan betjene standerne.

Ladestanderne er placeret ud for nr. 42/44. Parkeringstiden er begrænset til 3 timer i dagstimerne.

Adgang til p-kælder

Vores naboejendom, Sølvgadehus, har en p-kælder, som vi gennem vores gode naboskab har mulighed for at købe adgang til.

P-kælderen er beliggende under det fælles haveanlæg mellem E/F Prinsessegården og Sølvgadehus med nedkørsel fra Adelgade. Vær opmærksom på at der på nuværende tidspunkt er venteliste for at få en plads.

Hvis du ønsker at leje en p-plads i p-kælderen kan du rette henvendelse til:

Svend Oldenburg
Bestyrelsesmedlem, Sølvgadehus
so@solvgadehus.dk
Tlf. 70 27 67 66